Værd at se på Gjøl

 

Dæmningsarbejdet mellem Gjøl og Øland 1914 - 1919

Dræning

De lave arealer var nu beskyttet mod oversvømmelser, græsningen var god, og markerne kunne dyrkes med større sikkerhed. Men først måtte de indvundne områder drænes.



Der, hvor vejlen løb nord om Gjøl, blev der gravet en hovedkanal og en anden kanal, der munder ud i den første. Kanalerne er

henholdsvis 6 km og 10 km lange med en dybde fra 1,5 m til 2 m

og en bredde fra 0,60 m til 1,20 m. Da terrænet hælder mod Ryå, udføres vanddræningen hertil. Men da Ryå her er omgivet af diger og dermed ligger højere, må vandet pumpes op ved den røde pumpestation ved Haldagerbroen. Dette gøres med fuldautomatiske pumper. En tredje kanal fører vandet vestover mod Ulvedybet. Den samlede kanallængde er 27 km.


Før denne tid havde folk anvendt en slags dræning i kærområderne. Denne bestod af åbne grøfter, agerrender, langs med parcellerne. Disse render var ikke altid lige velegnede. Ved Nørredige, hvor man dyrkede korn og roer, var de 1 m dybe, men mindre og mindre dybe nordover, indtil man kom så langt ud mod den daværende vejle, at der lå vand i jordoverfladen.


Kærlodderne (markerne) var kun dyrket halvt, længst mod nord voksede kun græs. Først efter 1933 kom der gang i dræning med rør takket være en ny lov – landvindingsloven – som gjorde det muligt at opnå statstilskud til både dræning og kultivering af de inddæmmede arealer.




Jernhesten

Det var lidt af en sensation da ”Jernhesten” kom til Gjøl i 1919. Den var en kombination af en traktor og en enfuret plov, som var beregnet til pløjning af den jord, man havde indvundet ved de store dæmningsarbejder. ”Jernhesten” fik sit navn på grund af de specielle jernhjul. Den var udstyret med en benzinmotor, og da den var bygget sammen med ploven, kunne den ikke trække andre maskiner. ”Jernhesten” endte sine dage på Vejlen, hvor den rustede op.


Omkring midten af 1980erne blev dele af dæmningen ødelagt af en efterårsstorm. Dæmningen blev da lavet højere, for at forhindre fjorden i at stå ind over den. Dermed blev den smallere, og der blev lavet vigepladser, således bilerne kunne passere hinanden.


I 1994 blev dæmningen asfalteret.

 

De våde vejler

Gjøl har i geografien figureret som en isoleret ø i Limfjorden, der ved lave ”vejler” (vejle = vadested) var adskilt fra fastlandet.


Disse vejler kunne ved højvande stå helt under vand, især i vinterhalvåret kunne vandstanden i perioder blive på over 2 meter og karakteren af ø var da fuldstændig. Dette mærkelige fladvand, opfyldt af store stene og med skove af star og siv og frem for alt en mangfoldighed af græsholme, som ofte overskylledes, når højvande satte ind, havde i århundreder ligget hen med tuer i tusindvis, halvt hørende fjorden til og halvt hørende fastlandet til, som et paradis for tusinder af vadefugle. Når stormen blæste fra øst, fik man vand op over anklerne på den dårlige vej som førte mod Haldager ved Ryå.


Ved nordsiden af øen lå også store engarealer, som ikke lå højere, end at højvandet delvist kunne dække dem, ikke mindst når efterårs- og vinterstormene pressede vandet ind i fjorden og dermed Ulvedybet. Det salte vand skadede plante- og græsvækst, og de græssende kreaturer måtte ofte tages hjem i utide.


Et digert værk tager form

Tanken om at sikre de store arealer ved dæmningsanlæg mellem Gjøl - Øland, Øland - Brovst og endelig Gjøl - Haldager var i 1885 lige ved at blive realiseret, idet Statens Vandbygningsvæsen udarbejdede et detaljeret projekt med et overslag over prisen, der lå mellem 139.000 kr. og 196.000 kr.


Projektet kom imidlertid ikke længere end på papiret. Man var bange for de udgifter, der ville komme ved at afvande de ca. 6.000 tdr. land. Derfor blev sagen udsat.


Begyndelsen blev gjort et helt andet sted nemlig ved østsiden af Gjøl.


Beskyttelsesdiget langs østsiden af Gjøl forbi Kytterne til Ryå begyndte i 1910, og først i 1914 begyndte arbejdet med den 3 km lange dæmning mellem Gjøl Bjergs sydvestlige skrænt og Øland. Den fik en højde af 6½ fod over dansk nul og en bredde foroven af 5 fod (1 fod = 31,39 cm).


Selve dæmningen over fjorden til Øland skulle opføres af materiale fra Gjøl Bjerg. Før der blev taget materiale til dæmningsarbejdet var arealet oven på Bjerget 7 tønder land jord, der var delt mellem tre bjerggårde. Man forhandlede med de tre ejere af Bjerget og enedes om, at de skulle have 600 kr. pr. tønder land af det areal, der ville gå til dæmningen.


Til beklædning af dæmningen skulle der bruges græstørv, som købtes af forskellige lodsejere på Gjøl til en pris af 500 kr. pr. tdr. land grønsværjord.


Til beskyttelse af vandlinjen på diget skulle anvendes store kampesten, som man fandt i rigelige mængder på Gjøls kærjorder. Lodsejerne fik her en betaling på 1,50 kr. pr. kubikfavn (1 kubikfavn = 6,68 kubikmeter).




Børsterne kommer

Den 18. juli 1914 gik arbejdet endelig i gang!


De tilstrømmende arbejdere de såkaldte ”børster” fik 33 øre i timen, men da de fik kost og logi billigt hos Gjølboerne, kunne de godt få et lille overskud, der dog ofte blev omsat i våde varer.


Det egentlige dæmningsarbejde over fjorden kom ud for store forsinkelser. Første verdenskrig udbrød ca. en måned efter arbejdets påbegyndelse, og det medførte, at f.eks. spor- og vognmateriel, som man skulle have i Tyskland først kunne leveres i december, hvorfor arbejdet først for alvor kom i gang i foråret 1915. Imidlertid stødte man på andre vanskeligheder.




På et bestemt afsnit af dæmningen var fjordbunden så ustabil, at man kunne køre det ene tipvognstog efter det andet fyldt med sten og grus i dette tilsyneladende bundløse hul.


Endelig den 15. juli 1919 kunne man overdrage den sidste strækning af dæmningen til digelauget.

 

Ulvedybet  ·  Dæmningen  ·  Gjøl Bjerg  ·  Tjærepladsen

Gjøl Kirke  ·  Tyskerbakken  ·  Gjøl Trolde  ·  Bruuns Kapel  ·  Isbakken

GrejhusetGrejhuset.htmlGrejhuset.htmlshapeimage_1_link_0
AktiviteterAktiviteter.htmlAktiviteter.htmlshapeimage_2_link_0
CaféenCafe.htmlCafe.htmlshapeimage_3_link_0
MedlemskabMedlemskab.htmlMedlemskab.htmlshapeimage_4_link_0
SeværdighederSevaerdigheder.htmlSevaerdigheder.htmlshapeimage_5_link_0