Værd at se på Gjøl

 

Gjøl Bjerg – en moræneaflejring

Sagn og myter om Gjøl Bjerg

Om Gjøl Bjerg har der førhen været en almindelig mening om, at det indvendigt var hult. Der fortælles bl.a. om dengang Herskabet jagede med mynder på øen. En hårdt forfulgt ræv søgte op på Bjerget og forsvandt i sin hule. Man blev enige om at grave den ud, og for at spore hulens gang i jorden, hentedes et langt fiskesteg. Jægerne tabte det og det forsvandt i Bjerget… De gamle gjølboere der i mange år havde pløjet ovenpå bjerget, forsikrer enstemmigt, at der under plovfuren i en meget betydelig længde og i 18 plovfurers bredde, ligger en eneste stor, flad sten, som ploven løber på under pløjningen. Det er en udbredt mening, at det er loftet eller dækstenen til Bjergets underjordiske kælder, men muligt, at det hele drejer sig om et stort gravkammer fra Hedenold.


Det ”hule” Gjøl Bjerg har givet anledning til mange myter og fortællinger.



Postkort fra før der blev fjernet meget af bjerget til dæmningsarbejdet i 1914.


Troldenes hævn

Bjerget var troldenes bakke. Man måtte ikke grave jord derfra. En gårdmand, som boede ved Bjerget, havde brug for jord til at lave en mindre dæmning til beskyttelse af sine marker mod oversvømmelser. Han gravede i Bjerget og fandt ingen trolde, kun skallerester og redskaber fra oldtiden. Manden havde i mange år ivrigt agiteret for dæmningsprojektet Gjøl-Øland. Desværre så han ikke planen udført. To dage før det store dæmningsarbejde skulle sættes i gang var han alene på sin gård med hjorddrengen (hyrdedrengen). Alle andre var ude i engen og høste græs. Da det trak op til storm klatrede manden op i sin mølle for at tage et sejl fra vindmøllen. I dette øjeblik kom der en skypumpe, som kastede ham ned på gårdspladsen. Han faldt ned på stenbroen og døde øjeblikkeligt. Det var troldenes hævn, sagde folk.


Troldefødder

Rundt om Bjerget mente man at have set troldespor. Lyse pletter i kornmarker eller mærker på roeblade, som i dag betragtes som manganmangel, blev førhen tolket som værende troldespor. ”At der var trolde på Bjerget”, fortæller i dag de ældre, ”det var vi børn ganske sikre på. Vi kunne jo på bakkens østside se store, brune fodformede pletter, hvor intet groede”. Dengang blev der sagt, at det var fordi troldene havde gået denne vej op. Troldefødderne var synlige i mindst to snese år.


Tyskerne byggede, under anden verdenskrig, en trappe op til den udkigspost, de havde anlagt på toppen af Bjerget. Da krigen var forbi og udkigsposten fjernet, opdagede man, at de store troldefødder var forsvundet, og de kom aldrig igen.




Shelters på Gjøl Bjerg

På Gjøl Bjerg er det muligt at overnatte i ”shelters”, fx hvis du er på cykeltur og trænger til en ekstra dag i området.

 

Gjøl Bjerg er en moræneaflejring bestående af sand, grus og sten, hvoraf der er mange rombeporfyrer, som stammer fra bjergområder ved Oslo og er ført hertil af isen. Under Bjerget ligger skrivekridtet så højt, at man kan se det de steder, hvor Bjerget er fjernet. Det højeste punkt er 17 meter over havet.

 

I stenalderhavet var Bjerget en lille ø, og i stenalderen har der boet mennesker på Bjerget, hvilket kan ses af, at der er fundet flere flintredskaber samt ildsteder, især på østsiden af Bjerget.



Gjøl Bjerg set fra dæmningen over Ulvedybet. Øverst er dæmningen fotograferet fra østsiden.


Fladt og opdyrket

Bjerget har altid været fladt ovenpå, og før der blev taget materialer derfra til dæmningsarbejdet var arealet ovenpå 7 tønder land jord, der var delt mellem tre Bjerggårde. Der blev både dyrket korn og kartofler på Bjerget. På et tidspunkt, da dyrkningen af Bjerget blev opgivet, og jagten lejet ud, fik jægerne lov til at plante nogle få gyvelbuske, som i dag dækker næsten hele den flade overflade af Bjerget, og truer med at kvæle al anden vegetation.


Grus til tyskere

I begyndelsen af 1940’erne købte vognmand Søren Nygård Søndre Bjerggård, og under hele besættelsen solgte han grus til tyskerne, der brugte det til anlæggelse af flyvepladsen ved Lindholm (Nørresundby). Dette gav arbejde til 6-8 mand. Det var stadig fra sydsiden, der blev taget materialer og arbejdet fortsatte efter besættelsens ophør. Den vestlige del af Bjerget, ejet af Peter Christensen, blev i slutningen af 40’erne solgt. Man var interesseret i at se hvad Bjerget indeholdt længere inde, og der blev gravet et 17 m dybt hul på ca. 2 m i diameter. Hullet blev dog hurtigt fyldt op igen, da det viste sig at Bjerget kun indeholdt sand.


Således er store dele af Gjøl Bjerg op gennem 1900 tallet blevet fjernet, og vi må nu håbe, at denne særegne og spændende bakke, hvortil der knytter sig så mange beretninger, endelig har fået lov til at hvile i fred.


Under besættelsen havde tyskerne i Bjergets østside udgravet et plateau, hvorpå der var rejst en barak til de tyske soldater, som varetog besættelsesmagtens installationer på Bjerget. De havde opstillet en lyskaster og et lytteapparat, således man kunne opdage de allierede fly, der kom ind over Gjøl på vej mod tyskernes nyanlagte flyvestation ved Lindholm.



Havtorn

Vegetation

De højereliggende, tørre dele af Bjerget er vegetationsmæssigt nærmest at betegne som overdrev i dag. Plantevæksten er præget af, at planterne skal kunne leve under næringsfattige og tørre forhold. Af planter kan nævnes: Liden klokke (blåklokke), bakkenellike, håret høgeurt, bakketimian, vild gulerod, engelsk græs, harekløver, knopurt, havtorn, brombær, gyvel, hunderose og røllike.

 

Ulvedybet  ·  Dæmningen  ·  Gjøl Bjerg  ·  Tjærepladsen

Gjøl Kirke  ·  Tyskerbakken  ·  Gjøl Trolde  ·  Bruuns Kapel  ·  Isbakken

GrejhusetGrejhuset.htmlGrejhuset.htmlshapeimage_1_link_0
AktiviteterAktiviteter.htmlAktiviteter.htmlshapeimage_2_link_0
CaféenCafe.htmlCafe.htmlshapeimage_3_link_0
MedlemskabMedlemskab.htmlMedlemskab.htmlshapeimage_4_link_0
SeværdighederSevaerdigheder.htmlSevaerdigheder.htmlshapeimage_5_link_0